Jeg hedder Ann Harnek, er 49 år og bor i Dragør med mine to teenagere. Jeg har arbejdet som folkeskolelærer siden 2001 og kender hverdagen i klasselokalet. Jeg ved, hvad børn, forældre, lærere og pædagoger har brug for – og at stærke fællesskaber kræver nærvær, faglighed og tryghed. Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg vil bruge min erfaring og mit engagement til at sikre, at Dragør forbliver en kommune, hvor vi passer på hinanden – fra de mindste til de ældste. Jeg vil have ansvarlig økonomi, der prioriterer mennesker og velfærd frem for systemer. Mine mærkesager er: to voksne i alle klasser, nok pædagoger og trygge rammer i daginstitutionerne, forebyggelse af alkohol og nikotin blandt unge, værdig ældrepleje, helhedsorienteret kystsikring og ingen byggeri på Nordstranden, samt et levende handels- og kulturliv med plads til butikker, caféer, kulturhus, musik- og ungdomsskole. Jeg tror på løsninger, der skaber tryghed og fremtidssikrer Dragør.